23948sdkhjf

Gadelamper skal spare på energien

En intelligent gadelampe, der selv skruer op og ned for lysstyrken, afhængig af aktiviteten i gaden, fx antal personer, cykler, biler og deres konkrete adfærd, og som samtidig er energieffektiv – og derved miljøvenlig.
Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Men det er det slet ikke, hvis man spørger partnerne i projektet ”Energieffektiv Intelligent Gadelampe”. For en intelligent gadelampe er lige netop det, de har sat sig for at udvikle.

Indbyggede sensorer registrerer aktivitet
Projektet ”Energieffektiv Intelligent Gadelampe” har til formål at demonstrere, hvordan man ved hjælp af LED-teknologi kan skabe en gadelampe, der ved hjælp af blandt andet integreret sensorstyring kan skabe en markant reduktion af energiforbruget til gadebelysning, samtidig med at bibeholde den høje kvalitet af belysningen.

Traditionelle gadelamper fungerer således, at de tændes og slukkes på et fastlagt tidspunkt, der reguleres løbende efter solopgang og –nedgang. Dette medfører, at lamperne brænder energi af, selv midt om natten når der ikke er nogen aktivitet på gaden.

Med indbyggede sensorer i lamperne kan man registrere aktivitet i gaden og dermed regulere lamperne i forhold til det aktuelle behov. Samtidig vil en regulering af belysningen medføre en øget følelse af tryghed for borgeren i byen.

Kan spare 11,5 TWh
Projektet præsenterer således, at man ved hjælp af intelligent LED-belysning vil kunne spare op til 1/3 af det samlede danske energiforbrug til gadebelysning, omkring 11,5 TWh. Og projektets visioner rækker længere end inden for Danmarks grænser.

Efter udviklingen af lampen og afprøvningen af demonstrationsmodellen i Danmark er planen, at den skal produktudvikles og markedsintroduceres specifikt til det kinesiske marked, hvor der allerede er samarbejdsrelationer i gang.

Projektet ”Energieffektiv Intelligent Gadelampe” har netop søgt midler hos EUDP og håber på at kunne startes op i løbet af sommeren 2010. Ud over Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi er LED Traffic samt Electrotexture Lab partnere i projektet.

Kilde: Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094