23948sdkhjf

Rambøll offentliggør CO2-regnskab for egne aktiviteter

Rambølls CO2-kortlægning for 2009 viser et fald på 0,5 tons pr. medarbejder
CO2-Kortlægningen for 2009 viser, at udledningen fra Rambølls aktiviteter var ca. 5,3 tusinde tons CO2, hvilket svarer til ca. 3,5 tons pr. medarbejder. Det svarer til et fald på ca. ½ tons pr. medarbejder i forhold til 2008, hvilket primært skyldes et mindre forbrug af el, varme og reduceret transportbehov.

Om CO2-regnskabet
I Rambøll begyndte man at kortlægge CO2-udledningen fra egne aktiviteter i 2008.

Man er således startet på et langt træk for at mindske ressourceforbrug og udledning af klimagasser fra egne aktiviteter. Der sættes ind med konkrete tiltag og kampagner, der engagerer medarbejderne, udfordrer deres vaner og adfærd og samtidig belønner dem, der gør en særlig indsats.

Nyt domicil medvirker til CO2-reduktion
Med ibrugtagning af Rambølls nye domicil i Ørestad til sommer vil en yderligere reduktion i CO2–udledningen forekomme, bl.a. fordi der etableres en af de nyeste energibesparende teknologier, i form af grundvandskøling til nedkøling af bygningen om sommeren og opvarmning om vinteren. Samtidig mindskes varmetabet ved at anvende tunge konstruktioner og energioptimerede installationer.

I 2010 fokuseres på medarbejdernes mobilitet og CO2-reducerende virkemidler inden for især transportområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.494