23948sdkhjf

Overraskende stort Grundfos-plus

Pumpegiganten kom helskindet gennem 2009. Koncernchef Carsten Bjerg forventer, at det værste nu er overstået.
Kriseåret 2009 endte som et økonomisk tilfredsstillende år for Grundfos. Det var konklusionen, da koncernchef Carsten Bjerg torsdag formiddag fremlagde regnskab.

- Vi havde set krisen komme, og vi nåede at tage de nødvendige forholdsregler. Derfor klarede vi skærene og kom i mål med et fornuftigt resultat, som vi er tilfredse med. Specielt er vi glade for vores robuste soliditet, der sikrer os handlefrihed til at tage fremtidens udfordringer op. Vi er kommet godt fra start i de første måneder af 2010, og vi er kommet styrket ud af krisen, siger Carsten Bjerg.

Atter vækst i 2010
Koncernens omsætning faldt med 10,1 % i 2009, hvilket anses som tilfredsstillende krisen taget i betragtning. På indtjeningssiden hentede Bjerringbro-virksomheden et overskud på 873 mio. kr.

I 2010 forventer Carsten Bjerg, at Grundfos atter kan begynde at se fremad og tale om vækst.

- Vi skal ikke forvente, at krisen er slut. Vi tror på, at det værste er overstået, og vi forventer, at vi kan vokse også i 2010. Men det kommer til at ske i et andet tempo, end det vi kendte før krisens indtog. Vi arbejder benhårdt, og tror på, at resultaterne kommer, siger Carsten Bjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094