23948sdkhjf

Pænt overskud i HMN Naturgas

HMN Naturgas I/S´ regnskab for 2009 viser et overskud i koncernen på 78,5 mio. kr. efter skat. Der skal øget fokus på biogas i 2010.
Det er HMN Naturgas´ første regnskab, da selskabet 1. januar 2010 blev dannet som en fusion af HNG I/S og Naturgas Midt‐Nord I/S.

Til sammenligning var de to gamle selskabers samlede overskud i 2008 på 59,1 mio. kr.

Nettoomsætningen i 2009 lå på 4 mia.kr.

Gældfrit i 2014
HMN Naturgas nedbragte i 2009 selskabets nettogæld med 586 mio. kr. til 2.481 mio. kr.

Dermed forventer HMN Naturgas fortsat at være gældfrit i 2014, hvorefter selskabet forventer at kunne reducere distributionstarifferne med cirka 60 procent.

Fokus på biogas
HMN Naturgas har i 2009 haft fokus på at udvikle muligheden for at distribuere biogas.

Det er forventningen, at distributionen vil blive muliggjort i løbet af 2010.

Det vil i givet fald medføre, at der vil blive sat gang i forskellige demonstrationsprojekter.

HMN Naturgas er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes ligeligt af de 32 kommuner i Hovedstadsområdet og de 25 midt- og nordjyske kommuner.

Selskabet dækker ca. 65 procent af det danske naturgasmarked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068