23948sdkhjf

Tyrkisk ordre til Vestas

Vestas har modtaget en ordre på Sahres-projektet i Tyrkiet bestående af 31 stk. V90-3.0 MW-vindmøller.
Levering af vindmøllerne forventes påbegyndt i fjerde kvartal 2010, og projektet forventes afsluttet medio 2011.

Ordren er modtaget fra det tyrkiske selskab, Galata Wind Energy Ltd. Şti., som er et datterselskab i Ağaoğlu-koncernen - en af Tyrkiets største koncerner inden for entreprenør-, turist-, service- og energiindustrien.

Årlig produktion på 333.000 MWh
Projektet vil blive opført i Bandırma-provinsen i den nordvestlige del af Tyrkiet, som er et af de områder i landet med de bedste vindforhold.

- Vi glæder os meget over denne kontrakt, og vi ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde med Ağaoğlu-koncernen, med hvem vi for nyligt har afsluttet det 33 MW-store Mersin-projekt beliggende i Mersin-provinsen i det sydlige Tyrkiet, siger Juan Araluce, President for Vestas Mediterranean.

Vindkraftværket vil årligt producere omkring 333.000 MWh og vil således spare miljøet for en årlig CO2-udledning på næsten 160.000 tons. Derudover vil anlægget årligt kunne forsyne 52.250 tyrkiske husholdninger med elektricitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.396