23948sdkhjf

Dongs børsdebut hænger i en tynd tråd

En børsnotering af Dong Energy vanskeliggøres mere og mere. En række politikere mener, at fuld kontrol over selskabet er nødvendigt i fremtiden.
Politikernes opbakning til at skille sig af med ejerandelene i Dong Energy er forsvindende lille. Årsagen er, at levering af energi til det danske marked er blevet en central politisk opgave, skriver dagbladet Børsen.

Derfor hænger børsnoteringen af det delvist statsejede selskab også i en tynd tråd.

Statslig kontrol af energiforsyningen nødvendig
I 2012 bliver Danmark nettoimportør af energi efter i mange år at have levet som selvforsynende, hvilket er en af årsagerne til, at den politiske opbakning langsomt falder bort.

- Der er helt generelt en stigende erkendelse og forståelse af, at central infrastruktur skal kontrolleres af staten, siger de konservatives energiordfører, Jakob Axel Nielsen til Børsen. Han bakkes op af Ole Hækkerup:

- Energipolitikken vil afgøre fremtidige generationers muligheder. Vi vil om bare tre år se, at indtægterne fra energi vil falde 10 mia. kr. til statskassen og derfor skal energiforsyningen omstilles. Det vil man kunne gøre gennem Dong Energy, og det er langt nemmere, hvis man har fuld kontrol over selskabet.

Tænk jer om, lyder det fra Dong
Bestyrelsesmand Fritz H. Schur kalder det en politisk afgørelse, om Dong skal børsnoteres, men han opfordrer dog politikerne til at tænke sig om en ekstra gang. Han mener, at man bør have den fremtidige forsyningssikkerhed i tankerne, inden man godkender eller afviser en børsnotering.

Den 22. april førstebehandler Folketinget et forslag fra Enhedslisten om at droppe en børsnotering af energigiganten.

Dong Energy er i dag ejet af den danske stat, der sidder med 73 pct. af selskabets aktier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109