23948sdkhjf

Det sker: Offshore vind i Nordsøen

Et Regionalt EU-samarbejde omkring Nordsøen vil udbygge og bibeholde det konkurrenceforspring regionen har inden for offshore vindenergi.
I de kommende år skal der ske en kraftig udbygning med vindkraft i Nordsøområdet. Det er nu, industriens interesser skal varetages. Det kan man få indflydelse på ved at deltage i et tredages arrangement, som Region Midtjylland og Offshore Center Danmark arrangerer.

Arrangementet finder sted i Aberdeen i Skotland i dagene 18.- 20. maj 2010.

Hvordan styrkes offshore vindindustrien?
Baggrunden for arrangementet er, hvordan vi rundt om Nordsøen kan udvikle og styrke værdikæden omkring offshore vindindustrien? Målet er at skabe en globalt konkurrencedygtig klynge af virksomheder, institutioner og videncentre, der trives i kraft af hinanden og de særlige kompetencer og styrkepositioner, som findes i regionen.

Sammen med nogle af de mest kompetente fagfolk på området vil man få mulighed for at udforske hinandens styrker, dele erfaringer og gerne nå frem til en fælles opfattelse af de udfordringer, som man står med.

Resultaterne vil indgå i en innovativ planlægningsproces (IFP), som skal munde ud i en række scenarier og strategier for Nordsøregionens offshore vindenergi. Disse resultater vil deltagerne kunne bruge i deres fremtidige forretningsudvikling.

Del af skotsk energimesse
Arrangementet vil veksle mellem workshop, B2B-møder, messebesøg og konferencedeltagelse.

Det indgår som en integreret del af ”All Energy” i Aberdeen, Skotland ( http://www.all-energy.co.uk ), som er Storbritanniens største og mest betydende udstilling og konference vedrørende vedvarende energi.

Projektet POWER cluster ( http://www.power-cluster.net ) afholder en Business to Business workshop, der skal danne rammen for konkrete møder mellem offshore

Program for turen:

Dag 1 (18. maj)
10.30–16.30: Ardoe House Hotel, Aberdeen, Skotland: Workshop Offshore Wind – Innovative Foresight Planning for Business Development
Aften: Fælles middag

Dag 2 (19. maj)
8.00–18.00: Besøg på All Energy messe/udstilling, Aberdeen Exhibition & Conference Centre. POWER clusters konference
16.00–17.30: POWER cluster afholder sin midtvejskonference (Fleming Auditorium): Offshore Wind energy in the North Sea Region – Sharing experiences.
• Hvordan internationale netværk såsom POWER cluster kan bidrage til at skabe kontakter.
• Hvad offshore vindindustrien og olie og gasindustrien kan lære af hinanden.
• Hvordan vi kan sikre en tilstrækkelig stor og kvalificeret arbejdsstyrke til den forestående udbygning med vindenergi til havs.
• Hvad befolkningens og den politiske accept af havvindmøller betyder for den videre udbygning af off-shore vindenergi.
Derudover mulighed for at deltage i et omfattende konferenceprogram samt i netværksarrangement og seminar på den danske fællesstand.

Dag 3 (20. maj)
8.00–17.00: Aberdeen Exhibition & Conference Centre - Besøg på messen herunder
9.00–11.30: Deltagelse i POWER clusters B2B arrangement ”Contact to Contract”
13.45-17.00: POWER cluster sætter med en række interaktive aktiviteter fokus på, hvilke kvalifikationer fremtidens medarbejder i offshore vindindustrien skal have, og hvordan dette opnås.

Tilmelding kan ske til:
Knud Hareskov (på vegne af Region Midtjylland)
Center for Underleverandører i Herning
Tlf. 20253277,

Morten Holmager
Offshore Center Danmark
Tlf. 36973672,

Thomas Jensen
Det syd-danske Bruxelles-kontor
Tlf. +32 22346852,
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094