23948sdkhjf

Biomassens potentiale skal udnyttes fuldt ud

Dansk Energi foreslår at ændre definitionen af biomasse og på afgifterne, så det fulde potentiale i biomasse udnyttes.
Dansk Energi vurderer, at kraftvarmeværkerne kan spare op mod 4 mio. ton CO2 årligt, såfremt de får lov til at forbrænde gylle, og samtidig modtager tilskud til at producere el på biomasse, skriver dagbladet Børsen.

Derfor opfordrer Dansk Energi nu regeringen til at ændre på definitionen af biomasse og på afgifterne, således at biomassens fulde potentiale udnyttes.

- Den landbrugspakke, som regeringen for nylig fremlagde, skruer ikke for alvor op for anvendelsen af biomasse. Så det hjælper hverken landbruget meget eller øger anvendelsen af vedvarende energi, siger chef for politisk afdeling hos Dansk Energi, Lars Hansen til dagbladet.

Konkrete forslag til en lovændring
Dansk Energi forslår en gennemførelse af to lovændringer:
  1. Husdyrgødning skal godkendes som vedvarende energikilde på linje med halm. Gyllen er i dag defineret som affald, og kraftvarmeværkerne skal derfor betale en afgift, såfremt de brænder gylle af.
  2. Tilskuds- og afgiftssystemet skal ændres, så der giver incitamenter til at investere i biomasseværker.
1 mio. ton kul erstattes af biomasse
Det estimeres at en afgiftsændring vil medføre, at kraftvarmeværkerne kan udskifte 1 mio. ton kul med biomasse, hvilket vil reducere udledningen af CO2 med 3,5 mio. ton om året.

Samtidig vil en ændring i definitionen af biomasse betyde, at energiselskaberne om få år kan anvende 20% af landbrugets gylle, og dermed spare 150.000 ton kul og reducere CO2-udledningen med 350.000 ton årligt.

Komplicerede ændringer
Hos Energistyrelsen oplyser man, at der allerede er en dialog med energibranchen igang, men at det ikke er helt så enkelt at gennemføre lovændringerne, som det umiddelbart lyder.

For det første er husdyrgødning ikke at regne som VE i EU-systemet ,og for det andet er det en kompliceret affære at ændre afgifter og tilskud til biomasse på værker, der producerer el og varme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1