Offshorespecialisten MarCon under konkursbehandling
Leverandør af tekniske løsninger inden for skibs- og offshoreindustrien MarCon i Frederikshavn er taget under konkursbehandling ved retten i Hjørring.
begæring modtaget den 16.04.2010.
Kurator er advokat Per Buttenschøn, Advokataktieselskabet Kaalund & Partnere Eurojuris i Silkeborg, skriver Statstidende.
Om MarCon
MarCon A/S er ejet af direktør Bruno Schakenda og en norsk partner; Marin Teknikk. Virksomheden blev etableret i 1999. Oprindeligt startede firmaet i 1998 som Kvaerner Ship Design Denmark A/S.
I dag arbejder virksomheden primært indenfor skibs- og offshoreindustrien og har i de senere år blandt andet været med til at udvikle en ny type offshore-fundament til vindmøller sammen med Aalborg Universitet.
Derudover har MarCon erfaring inden for køleskibe, offshore fartøjer, bulk carriers, højhastigheds fartøjer, kraftvarmeværker, medicinal industrien og afsvovlingsanlæg til kraftværker.