23948sdkhjf

Første strøm sendt gennem Den elektriske Storebæltsforbindelse

To års anlægsarbejde er ved at nærme sig afslutningen. Mandag den 26. april 2010 blev den første strøm sendt gennem Den elektriske Storebæltsforbindelse.
I sidste uge blev der for første gang sat elektrisk spænding på det samlede anlæg, der forbinder Øst- og Vestdanmark elektrisk, og mandag den 26. april, kl. 12.01 blev der for første gang sendt strøm gennem Den elektriske Storebæltsforbindelse. Det er dermed også første gang, der er sendt strøm mellem Øst- og Vestdanmark, som ikke tidligere har været elektrisk forbundet, oplyser Energinet.dk.

Frem til juni, hvor den obligatoriske to måneders prøvedrift indledes, skal Den elektriske Storebæltsforbindelse igennem et omfattende testprogram.

- Byggeriet er gået over al forventning, og selv om vi har haft en meget stram tidsplan, er vi 14 dage forud for tidsplanen, fortæller projektleder Jens Peter Kjærgaard, Energinet.dk og tilføjer:

- I dag har vi lagt lidt forsigtigt ud og sendt 18 megawatt (MW) gennem kablet i et par timer. Strømmen er gået fra Øst- til Vestdanmark. I ugens løb sætter vi gradvist overførslen af elektrisk effekt op, og på næste fredag skal vi op på forbindelsens fulde effekt på 600 MW.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125