Skagerak og Kattegat som norsk/svensk CO2-lager
En stor undersøgelse afslører, at der er potentiale til at lagre ti mio. ton CO2 i Skagerak og Kattegat. Projektet er norsk/svensk – CO2’en overvejende dansk.
Af Kæmpepotentiale i Skagerak og Kattegat
Projektgruppen har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at der er et kæmpe potentiale i at lagre CO2 i Kattegat og Skagerak.
- Hovedformålet er, at hjælpe industrien med at vise, hvor det er muligt at fortsætte med CO2-lagring. Vores undersøgelser viser, at der er potentiale for at lagre 10 millioner ton CO2 om året fra regionen, siger Dag Bjørnson, der er projektleder og fra den norske, industrielle forskningsenhed Tel-Tek til Ingeniøren.
Projektets overordnede formål er at kortlægge og forbedre mulighederne for at lagre CO2 og gøre virksomheder bevidste om muligheden.
Ingen danske aktører - kun dansk CO2
Fokus for projektet er de store anlæg i de ovennævnte områder, der udleder mere end 500.000 ton CO2 om året. Der er derfor tale om tre raffinaderier, to cementfabrikker, to petrokemiske anlæg, et ammoniakanlæg, en papirfabrik og to kraftværker.
Der er ingen danske aktører med i projektgruppen Tel-Tek, selvom ca. halvdelen af den samlede udledning fra de mange anlæg kommer fra Danmark.
- Da jeg ledte efter partnere for to år siden var CO2-lagring ikke så hot i Danmark. Men efter EU valgte at prioritere området, har der været interesse fra dansk side, siger Dag Bjørnson.
Mulige lokationer klar i juni/juli
Norske, svenske og danske geologer leder for øjeblikket efter potentielle lagre i Kattegat og Skagerrak, og Dag Bjørnson venter, at man er klar med mulige lokationer i juni/juli.
En mulig lokation kendetegnes ved porøse sandsten, der består af op til 35 procent hulrum, hvori man kan fange CO2’en; 800 og 2000 meters dybde og en lukket struktur i overfladen – for eksempel ler.
