200 Vestas-folk genansættes
Vindmølleproducenten har så travlt, at der nu er brug for ekstra arbejdskraft på flere af koncernens danske fabrikker.
I alt bliver der tale om ca. 200 nye ansatte på de danske Vestas-fabrikker, og selv om der ikke umiddelbart er udsigt til yderligere genansættelser, holder Vestas’ IR-chef Peter Wenzel Kruse døren åben.
- Årets resultat på jobsiden vil afhænge af tilgangen af ordrer og udviklingen i det hele taget, som koncernen ikke har overblik over her og nu, siger han til Ritzau.
Nyansættelserne i Danmark er en del af en større oprustning i koncernen. I seneste regnskab meddelte Vestas, at man forventer at ansætte 3.400 nye medarbejdere på koncernplan i 2010 .