23948sdkhjf

Dong milliardinvesterer i britiske gasfelter

Sammen med den franske oliegigant Total kaster Dong Energy nu milliarder efter nye endnu ikke udviklede britiske gasfelter.
Investeringer i de u-udviklede gasfelter mellem Shetlandsøerne og Færøerne skydes i gang på grund af klækkelige britiske skattelettelser. Det er Dong Energy og franske Total, der smider milliarder efter gasfelterne, skriver Berlingske Business.

4,3 danske milliarder og 17,2 franske
Dong Energy vil investere 4,3 mia. kr. i Laggan- og Tormore-felterne, mens Total står for 17,2 mia. kr. Den samlede investering når op på 21 mia. kr frem mod 2014, hvor den første naturgas hentes op fra havets dyb.

- Vi har store forventninger til West of Shetland. Vi er det selskab, der har flest licenser i området og har stort set været med i de kommercielle fund, der er gjort, siger Dongs administrerende direktør, koncernchef Anders Eldrup om investeringen.

Felterne ventes at have samlede gasreserver på ca. 28 mia. kubikmeter.

Klækkelig skatterabat
Dong, Statoil og Total har tidligere lagt pres på de engelske myndigheder, fordi de lave gaspriser gjorde det for dyrt at udvikle felterne i West of Shetland.

- Regeringen så vores tal. For to måneder siden sænkede den engelske regering skatten for vores område. Det var skræddersyet til Dong og Totals projekt og gasfelter. Derfor tog vi beslutningen om at gå i gang. Uden skattelettelsen tror jeg ikke, vi var gået i gang, siger en tilfreds Anders Eldrup.

Dong har i forskellige konsortier foreløbig gjort knap ti gasfund på de 24 licenser ved West of Shetland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126