23948sdkhjf

Million-overskud hos Seas-NVE i 2009

SEAS-NVE har i 2009 stået over for store udfordringer, ikke mindst afledt af finanskrisen, men koncernen er kommet igennem året på tilfredsstillende vis, lyder det fra koncern-ledelsen.
Koncernens resultat før skat og resultatandele i associerede virksomheder og øvrige kapitalandele blev på 122 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af den verdensom-spændende finanskrise, skriver Seas-NVE i sin årsrapport for 2009

Associerede virksomheder bidrog positivt med 16,2 mio. kr., og andre kapitalandele og værdipapirer bidrog med 202 mio. kr..

Samlet set blev koncernens resultat efter skat og minoritets-interesser 357 mio. kr. Det tilsvarende resultat i 2008 var -2,0 mia. kr. 2008 var dog præget af en kursregulering af aktiebesiddelsen i Dong Energy A/S på -2,2 mia. kr.

2009 påvirket af flere forhold
Årsresultaterne har i 2009 været præget af stor aktivitet på en række områder og har været påvirket af flere forhold, hvoraf de væsentligste var:

Prisen på el var lavere i 2009 end de tidligere år, hvorfor resultatet før skat i 2009 på elhandel udgjorde 13 mio. kr. sammenholdt med 192 mio. kr. i 2008. Derimod udgjorde resultatet af transport af el 200 mio. kr. sammenholdt med 107 mio. kr. i 2008. Resultatforbedringen skyldes dels en mere effektiv drift og dels højere tariffer.

Som følge af finanskrisen steg koncernens overforfaldne debitortilgodehavender i forhold til 2008, hvorfor hensættelsen til tab på debitorer er 13 mio. kr. højere end i 2008.

Udviklingen i kundetilgang på fibernetområdet var fortsat positiv og fulgte forretningsplanen. Ud fra et forsigtighedsprincip er der inden for området foretaget regnskabsmæssige nedskrivninger på anlæg for 31 mio. kr..

Roskilde Elforsyning & Dong Energy
Som tidligere nævnt i beretningen, overtog Seas-NVE koncernen den 1. januar 2009 Roskilde Elforsyning, herunder selskaberne Roskilde Energi og Roskilde Gadelys. Roskilde Gadelys er fusioneret ind i Seas-NVE Service pr. 1. juli 2009, mens Roskilde Energi har skiftet navn til Seas-NVE Forsyning A/S og ligger som et datterselskab under Seas-NVE Strømmen A/S.

Seas-NVE-koncernen har en ejerandel i Dong Energy A/S på 10,88 pct. Værdien er fastsat ud fra en sammenligning af en række europæiske energiselskaber baseret på et gennemsnit af multipler i forhold til henholdsvis resultat før renter, afskrivninger og skat (EBITDA) og resultat før renter og skat (EBIT).

Ud fra disse multipler er værdien fastsat til 4,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til ultimo 2008. Resultatet blev således ikke påvirket af kursreguleringer på Dong Energy A/S i 2009. Koncernen modtog i 2009 nettoudbytte på 202 mio. kr. fra Dong Energy A/S på baggrund af resultatet for 2008. Beløbet blev indtægtsført under resultat af kapitalandele og værdipapirer.

Forventninger til det kommende år
For koncernen forventes et overskud på 103 mio. kr. før skat og resultatandele i associerede virksomheder og øvrige kapitalandele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078