23948sdkhjf

Millionoverskud i energi-investeringsselskab

Det danske selskab Nordic Power Trading Administration A/S kommer ud af regnskabsåret 2009/2010 med et overskud på over ti millioner kroner og store ambitioner for fremtiden.
Resultatet svarer til et afkast på 174% af den risikobærende kapital og er det bedste regnskab i virksomhedens treårige historie.

Nu åbner selskabet for professionelle investorer, og målet er, at Nordic Power Trading Administration A/S inden for en femårig periode administrerer en samlet investeringsvillig kapital på 250 millioner kroner.

Pilen i den rigtige retning
Det seneste overskud på Dkk 10.217.041 før skat er skabt ved at handle med finansielle elkontrakter på den nordiske elbørs NordPool. Og nu er selskabet klar til at varetage investeringerne for de professionelle investorer:

- Pilen har i tre år peget i den rigtige retning, og vi har bevist overfor os selv og potentielle investorer, at vi kan levere varen. Vi er derfor hvor vi skal være for at kunne udvikle vores forretning yderligere og give de professionelle investorer adgang til vores ekspertise, på et marked der er i hastig vækst i Danmark såvel som i landene rundt om os, siger Bjarne Walbech, direktør for Nordic Power Trading Administration A/S.

50-100 professionelle investorer
Firmaet har 1. februar oprettet en ny ”Energy fund” med navnet Nordic Power Trading F.M.B.A., hvor firmaet i øjeblikket selv ejer 75 procent af kapitalen.

- Det er vores målsætning, at vi inden for en årrække har mellem 50-100 professionelle investorer med ombord og opererer med en kapital i størrelsesordenen 250 millioner kroner, siger Bjarne Walbech og fortsætter:

- 250 millioner kroner kan lyde af meget for en ”energy fund” der netop nu har godt 17 millioner at arbejde med. Men vi har meget bevidst taget små og sikre skridt, før vi åbnede op for de professionelle investorer. Og ser man på landene omkring os, eksempelvis Norge, for sammenlignelige ”energy funds”, så er vores målsætning endda meget konservativt sat. Men nu skal vi have mulighed for at vise vores værd, og vi er i fuld gang med seriøse samtaler med kommende investorer.

Nordic Power Trading handler med finansielle elkontrakter på den nordiske elbørs NordPool.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096