Intelligent ladestander offentligt tilgængelig
En specialudviklet ladestander til elbiler er for første gange blevet opstillet, hvor den er frit tilgængelig for elbilejere.
Selskabet bag standeren og dens særlige teknologi, Cleancharge Solutions, tilkobler dermed Kalundborg til et europæisk netværk af mere end 1.800 ladestandere.
- På grund af de mange store industrivirksomheder i byen er Kalundborg den by i landet med den største CO2-udledning i forhold til indbyggertallet, og kommunen indgår også i det internationale netværk Smart Cities, siger initiativtager til og direktør for Cleancharge, Nils T. Dullum, til Børsen.
Vil dække det nordiske marked
Fremadrettet er Cleancharge's målsætning at kunne kalde sig landsdækkende i Danmark, Sverige og Norge. Det kan ske indenfor en kort årrække.
Niels T. Dalum slår dog fast, at aktiv deltagelse fra landets kommuner er en forudsætning for, at ladestanderene bliver udbredt i Danmark.
Cleancharge har allerede nu installeret ladestandere forbeholdt virksomheder med elbiler i Odense og København. Standeren i Kalundborg er dermed speciel ved at være det første skridt mod at gøre teknologien bredt tilgængelig.
Hurtigere opladninger
Ladestanderne, der er påtænkt udbredelse i Norden, anvender teknologi, tager løbende højde for udsving i forbrug på elnettet, så den anvender strøm på det mest fordelagtige tidspunkt.
Modsat almindelige ladestandere, som anvender elnettets 220-volt, har Cleancharge udviklet en teknologi, hvor ladestanderen anvender tre faser, 380 volt og en strømstyrke på 16 ampere. Dermed er den langt hurtigere end de 6-8 timer, som det almindeligvis tager at oplade en eldreven bil. Cleancharge anslår, at en opladning kan klares på 1-2 timer.
Cleancharge er i forvejen partner med Mercedes-Benz omkring udbygning af infrastrukturen til elbiler i Danmark og Sverige. Niels T- Dallum fremhæver da også, at hans ser åbne standarder for opladeteknologien med tilslutning fra markedsledere indenfor bilproducenter og energiforsyning som fremtiden.