23948sdkhjf

Underleverandører betaler for Vestas’ succes

De seneste år har vindmølleproducenten øget sin leverandørgæld markant.

Siden Vestas i 2013 skiftede ledelsen ud har der været stort fokus på at strømline vindmølleproducentens produktion. Det betyder, at en større del lægges ud til underleverandører, men også at presset på netop underleverandørerne øges for at kunne producere billigere vindmøller.

Finans.dk har gennemgået regnskaberne for de største vindmølleproducenter, og de viser, at Vestas har været særdeles dygtige til at presse sine underleverandører på pris og leveringsvilkår.

Alene i 2017 steg Vestas’ leverandørgæld med hele 7,5 mia. kr., og siden 2013 er den negative arbejdskapital firedoblet til næsten 15 mia. kr.

Det betyder populært sagt, at underleverandørerne har masser af penge til gode hos Vestas, der omvendt kan køre et støt produktionsflow på sine fabrikker.

- Cash is king, men vi klarer det fint, og starter man nye ting op, så synes jeg også, at de store kunder er behjælpelige, hvis man er trængt, og man laver et projekt sammen, siger Frank Nielsen, administrerende direktør hos JSB Group, der er leverandør til Vestas.

Originalartikel: https://finans.dk/protected/erhverv/ECE10528461/vestas-har-sat-tommelskruerne-paa-sine-leverandoerer-og-det-skaepper-i-kassen/?ctxref=forside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204