23948sdkhjf

Danskerne glemmer varmen i energibesparelser

Op mod to tredjedele af energiforbruget kan fjernes ved at være lige så opmærksom på varme- som elforbruget.
40 pct. af Danmarks energiforbrug finder sted i bygninger, og opvarmning af boligerne er den helt store energisluger.

Alligevel forbinder 64 pct. af danskere i eget hus og 71 pct. af dem, som bor i lejlighed eller er lejere, ordet "energibesparelse" med at spare på elektriciteten. Hver tredje husejer prioriterer ikke energiforbedringer i boligen, og lige så mange mener, at det er svært at komme i gang med de energiforbedrende projekter.

Det viser tal fra en ny måling, som Go’ Energi har lavet blandt boligejere og lejere i hele Danmark.

Kan spare to tredjedele
Der er dog god økonomi i at huske varmen, for det er netop på husholdningens største energipost, at de store besparelser findes:

- Hvis husejeren glemmer det, er konsekvensen simpelthen et mindre rådighedsbeløb og desuden, at huset ofte klarer sig dårligere på boligmarkedet på grund af de rigtig store driftsudgifter, siger Vagn Holk, leder af Videncenter for energibesparelser i bygninger.

Besparelsen, som kan opnås ved at spare på varmen, er op mod to tredjedele af det samlede energiforbrug. Derfor har Go’ Energi lanceret en kampagn for energiforbedringer i bygninger, som informerer om de vigtige energirenoveringer som eksempelvis nye vinduer og efterisolering af tage, hulrum og ydervægge. Ud over viden om sit energiforbrug og konkrete forslag til potentielle besparelser både på varme og el findes på kampagnen hjemmesiden en liste over håndværker med speciale i de konkrete projekter og som samtidig har overblik over forbedringsmuligheder i boligen

Fakta fra undersøgelsen • 64 % af danskere i eget hus forbinder ordet ”energibesparelse” med at spare på elektriciteten.
• 71 % af danskere, som bor i lejlighed eller er lejere, forbinder ordet ”energibesparelse” med at spare på elektriciteten.
• 34 % af danskere i eget hus er indifferente over for eller prioriterer energiforbedringer i boligen ”lavt” eller ”meget lavt”. Blandt danskere, som bor i lejlighed eller til leje, er tallet 48 %. Energiforbedringer skal forstås som et større varmebesparende projekt, der involverer forbedringer af boligen.
• 34 % af husejerne mener, at det er ”svært” eller ”meget svært” at komme i gang med et energiforbedrende projekt – det samme gælder 52 % af ejere og lejere i lejligheder.

Undersøgelsen er udført for Go’ Energi af CAWI og bygger på interview med 506 respondenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11