23948sdkhjf

Aalborg CSP skal producere damp på solkraft om natten

Aalborg CSP skal udvikle og levere en dampkedel, der ved hjælp af varme fra smeltet salt, opvarmet af solen, også vil kunne producere energi når solen ikke skinner.
Ordren går på et mindre testanlæg og har en værdi på et tocifret millionbeløb.

Det forventes at ordren kommer til at danne basis for en kæmpe eksport da den nye kedeltype er udviklet med opskalering til anlægsstørrelser på 50 MWe – 250 MWe for øje.

Lagring af vedvarende energi
Udviklingen i at lagre energien er et kæmpe skridt hen imod at løse problemet med at producere energi ved hjælp af sol efter mørkets frembrud.

Ideen i anlægget er, at solens overskudsenergi i løbet af dagen bruges til at opvarme og smelte en speciel saltblanding der lagres i en termisk lagertank. Efter solnedgang bliver det smeltede salt pumpet gennem dampkedlen, udviklet og leveret af Aalborg CSP.

Kedlen er designet til at generere overhedet damp ved 105 bar og 570 °C. Denne damp bliver brugt til at drive en el-producerende dampturbine, på samme måde som den damp der bliver genereret direkte når solen skinner.

Snart nyt koncept til det danske marked
Aalborg CSP er specialiseret i udvikling og levering af dampanlæg, som drives udelukkende af solens kræfter.

Tidligere har firmaet bl.a. leveret dampanlæg til 3 x 50 MWe kraftværker drevet af koncentreret solkraft og har på nuværende tidspunkt yderlige 2 anlæg, ligeledes på hver 50 MWe, under idriftsættelse i Spanien. Disse anlæg omformer energien fra solen til damp ved med termisk olie som varmemedie.

Anlæg af denne type og størrelse er ikke aktuelle i Danmark på grund af den geografiske beliggenhed, men Aalborg CSP forventer snarest at kunne præsentere et banebrydende koncentreret solkraft produkt der skal lanceres til de Danske fjernvarme producenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111