Energifirma vil lave solcellestrøm på Fyn
Satser på at bruge 69 hektar landbrugsjord
Anlægget skal årligt producere 60.000 MW strøm, svarende til 15.000 husstandes forbrug. Det skriver fyens.dk.
Private lodsejere skal efter planen udleje jorden til Better Energy i en periode på 30 år, som er solcelleanlæggets estimerede levetid, nævner mediet.
Projektet er endnu på det meget indledende stadie, men det blev ifølge fyens.dk godt modtaget på et præsentationsmøde i sidste uge. Hvis det hele flasker sig, herunder at en lokalplan bliver vedtaget, kan anlægget være klar om cirka to år.
For at sikre den lokale forankring tilbyder Better Energi at lade en del af overskuddet gå til en almennyttig fond, hvis midler skal komme lokalsamfundet til gode.