23948sdkhjf

Forhandlinger om energiaftale udskydes til august

De langtrukne forhandlinger om en ny energiaftale er nu udskudt til august. Målet er dog fortsat at lande en aftale inden et valg.
Selvom forhandlingerne mellem klima- og energiminister Lykke Friis (V) og oppositionen er udsat til august, så er målet dog fortsat at lande en energiaftale inden et valg, understreger klima- og energiministeren over for dagbladet Børsen.

- Vi har en konstruktiv dialog og går nu i gang med at regne på ønskerne fra S, SF og R, så vi ved, hvad det kommer til at koste for borgerne, erhvervslivet og statskassen. Og samtidig fortsætter vi med at diskutere med andre partier, men vi må se, om der kan landes en aftale inden et valg, siger Lykke Friis.

Svært med bredt forlig
På energiområdet er der tradition for meget brede forlig, f.eks. er den nuværende aftale fra 2008 indgået mellem VK-regeringen, Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti. Men i denne omgang ser det ud til at blive svært, at få enderne til at mødes.

S, SF og R har meldt ud, at man ønsker målet om vedvarende energi hævet fra 33 til minimum 35% i 2020, samtidig med at energiforbruget nedbringes med 1% årligt, hvilket vil hæve prisen på energiaftalen.

- Det er da rigtigt, at vores forslag koster mere, men det vil også trække store private investeringer med sig. Så det undrer da os, hvis regeringen ikke er villig til at bruge eksempelvis 1 mia. kr. mere, når det udløser store private investeringer, siger SF’s klimaordfører Anne Grete Holmsgaard til avisen.

Og det er her Dansk Folkeparti sætter hælene i. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl har nemlig meldt ud at de 3,6 mia. kr., VK-regeringen vil øge energiafgifterne med, er over partiets smertegrænse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078