23948sdkhjf

Vi skal være fælles om fremtidens energisystem

Danmark skal sætte sig på den teknologiske udvikling af fremtidens energisystem. Det kræver, at vi kobler energiproduktionen og energisystemet tættere sammen. En sektorkobling med fokus på anvendelse af vedvarende energi i andre sektorer f.eks. transportsektoren er også en del af den teknologiske udfordring, som vi skal løse.   

Det er en særlig dansk styrke, at vi kan samarbejde i alle led af industrien. Store møder små og omvendt. For at udvikle fremtidens energisystem skal alle led af værdikæden i energisystemet samarbejde – fra produktion til transmission og distribution. Vi er nødt til at være innovative sammen, og det det skal vi være på tværs af hele energisektorens værdikæde. 

Når vi i den nære fremtid søger svar på, hvem der skal løse opgaven om at udvikle fremtidens energisystem, så er svaret næppe én aktør, men mange forskellige aktører.

Når vi i den nære fremtid skal definere, hvornår opgaven løses, så vil svaret være hurtigst muligt og ingen venter på, at vi i Danmark bliver klar til det. Tværtom.

Når vi skal se på, hvordan opgaven skal løses, så skal opgaven løses af virksomheder og verdensførende videninstitutioner i innovationssamarbejder, som bliver faciliteret af stærke landsdækkende klyngeorganisationer og innovationsnetværk på området.

Vi skal gå fra at være innovationsparate til at være innovationsdrevet! Vi skal satse på at være først, proaktive, sætte barren. Det kan vi kun gennem en forenet indsats, der går på tværs af hele sektoren.

I Energy Innovation Cluster har vi 280 medlemmer. Fælles for vores medlemmer er, at de producerer komplimenterende energiformer til et stærkt energisystem – om det er en energi, der er produceret på land eller ude på havet.

Fælles for dem er også, at de sammen udgør en stærk dansk erhvervsmæssige styrkeposition uden sammenligning i Danmark. For at fastholde og forsat udvikle den danske styrkeposition inden for produktion af energi, skal den næste store hurdle løses.

Danmark skal være globalt førende indenfor udvikling af et intelligent energisystem. Det betyder et energisystem, der består af et bredt energimix, og hvor fluktuerende energiformer i stigende grad udgør energien. Det kræver f.eks. teknologiske løsninger, der kan opbevare vindenergien i så lang tid, at vi kan begynde at bruge den de dage, hvor det ikke blæser. Det er et eksempel på de teknologiske udviklinger, som vi skal skubbe på.

Og der er mange flere af sådanne teknologiske eksempler på udfordringer, som skal løses. 

Fælles om fremtiden
For at have en fælles platform at samarbejde ud fra, så har energiindustrien konsolideret sine innovationsaktiviteter i klyngeorganisationen og innovationsnetværket Energy Innovation Cluster.

Den samlede fremtidige indsats sætter vi spot på til Energy Innovation Clusters årsmøde den 9. maj i Århus: Energy Together – fælles om fremtidens energisystem. Her samler vi alle aktører på tværs af industri og værdikæde til en hel dag med fokus på fremtidens energiformer og deres vej ind i et intelligent energisystem. Ørsted, Eurelectric, TOTAL, Vestas og mange flere bibringer deres mål og visioner for fremtidens energisystem på årsmødet – og både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne til at deltage.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079