23948sdkhjf

En energigigant fylder fem

Fem år er gået, siden Elsam, Energi E2, Dong, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning fusionerede under navnet Dong Energy.
Et fusionsforløb, der startede allerede tilbage i 2003, og som 1. juli 2006 kulminerede i Danmarkshistoriens største fusion med fødslen af Dong Energy.

- Efter fem år kan vi konstatere, at fusionen er blevet en succes. Det var en svær fødsel, og der var mange ender, der skulle mødes. Men Dong Energy står i dag stærkt som ét samlet selskab, der er med til at sætte dagsordenen i det moderne energisamfund. Det er kun lykkedes takket være alle de mennesker, der har arbejdet for, at fusionen blev den succes, som den er blevet, siger Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy.

Godt på vej mod ren grøn energi
Etableringen af Dong Energy i 2006 er en milepæl i den danske energisektors udvikling. Danmark fik et integreret energiselskab, der var gearet til konkurrencen i Europa, og som kunne sætte en ny dagsorden i kraft af sin størrelse.

- Med fusionen fik vi den nødvendige styrke til at ændre den måde, vi tænker energi på i dag. Dong Energy's vision er at omstille fra sort til grøn energi inden 2040. Det er en gennemgribende omlægning. Men vi er godt på vej. I dag har vi nået 21 pct. af vores mål om at omstille vores produktion til vedvarende energi, fortæller Anders Eldrup.

Et mere internationalt Dong Energy
- De næste år vil byde på et stadigt mere internationalt Dong Energy. Det skaber øget indtjening for Dong Energy, men det er også godt for Danmark. I en fremtid med stadigt mere kamp om ressourcerne og hvor vi skal finde en måde at skabe balance i et energisystem, er Danmark udsat, hvis vi står alene. Danmark står stærkere i et energimæssigt integreret Europa, siger Anders Eldrup.

De fem år markeres med udgivelsen af bogen 'Energi i forandring', der er skrevet af Professor, Dr. Phil Mogens Rüdiger. Bogen gennemgår energiens historie fra de første gaslamper i København til det moderne energisystem i dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125