23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej

Vindmøller
Viborg byråd har godkendt forslag til lokalplan 512 for et vindmølleområde syd for Vinge og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg med henblik på fremlæggelse i otte ugers offentlig høring.

European Energy har søgt om tilladelse til at etablere et vindmølleområde med otte vindmøller syd for Vinge, og planforslagene er udarbejdet på baggrund af det ansøgte. Projektet omfatter otte ens vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 81,9 meter og en rotordiameter på 136 meter./Viborg Kommune

Skimmelsanering og energirenovering
Gladsaxe byråd har godkendt tidsplan og udbudsplan for skimmelsanering og energirenovering af Nybrogård Børnehus.

På foranledning af Gladsaxe Kommune har rådgiver Østergaard Indeklima A/S udtaget prøver og udarbejdet rapport, der påpeger kritiske områder i børnehusets tagkonstruktion, og det er nu besluttet, at taget skal udskiftes. Samtidig udføres en energirenovering.

Det nye tag etableres med ensidig hældning og rytterlys. Der etableres mekanisk ventilationsanlæg for hele ejendommen, og facader og kælderydervægge efterisoleres. Endvidere skabes et ventileret loftrum.

Rådgiveropgaver udbydes i begrænset udbud, og det samme forventes at blive tilfældet med byggearbejdet.

Byrådet har anlægsbevilget 6.679.000 kr. til projektet./Gladsaxe Kommune

Stormflodssikring 
Vesthimmerlands Kommune vil i dag sende en ansøgning til kampagnen "Byerne og det stigende havvand", som er lanceret af Realdania og Kystdirektoratet. 

Med en samlet finansiering på 2 mio. kr. kan Vesthimmerlands Kommune afvikle et pilotprojekt, der sikrer, at ønsket om stormflodssikring i kombination med en havneudvidelse i Løgstør efterfølgende kan realiseres på et kvalificeret grundlag. Der kan søges om dækning af op til 50 procent af udgifterne til projektet, og Vesthimmerlands Kommune bidrages således selv med 1 mio. kr. 

Realdania støtter cirka 10 pilotprojekter, der skal gennemføres i 2019-2020, med i alt 10 mio. kr. 

Pilotprojekterne skal omhandle byens møde med vandet og skal resultere i nytænkende helhedsløsninger, hvor byudvikling, planlægning, sikring og beredskab er sammentænkt. 

Vesthimmerlands Kommune har i mange år haft fokus på problemerne med stigende havvand og har etableret stormflodssikring, samarbejdet med beredskab og byens borgere, og der er lavet nye beregninger, som belyser, hvordan udfordringerne med vandet vil udvikle sig over tid. Vesthimmerlands Kommune er dermed en frontløberkommune, når det kommer til at håndtere udfordringerne med det stigende havvand, og det er netop frontløberkommuner, som Realdania og Kystdirektoratet ønsker at samarbejde med i den første ansøgningsrunde i kampagnen. /Vesthimmerlands Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142