23948sdkhjf

Energipolitik: Der er brug for en grøn kurs

Fjernvarmen kan realistisk set blive CO2-neutral i 2030. Det arbejdes der hårdt på hver dag i sektoren. Men sektoren kan meget mere end det. Vi vil fortsat levere lavere priser, høj forsyningssikkerhed og understøtte industrien med teknologiudvikling, der kan omsættes på eksportmarkederne.  

Det kræver dog, at selskaberne ikke får benspænd, og at de ikke tvinges til et ensidigt fokus på at udfylde blanketter, papirer og andet bureaukrati, sådan som retningen blev udstukket i  den foregående regerings forsyningsstrategi. Her er der nemlig et enøjet fokus på kortsigtet økonomisk effektivisering.

Der er et bredt politisk ønske om, at fjernvarmesektoren skal øge andelen af geotermi, overskudsvarme, store eldrevne varmepumper og andre grønne og brændselsfrie teknologier. Det ønske deler de danske fjernvarmeselskaber.

Det kræver, at forsyningsselskaberne får frihed til at investere i en reel grøn omstilling og ikke påbydes at investere i centralt fastsatte teknologier. Der skal være den nødvendige fleksibilitet. Forsyningsselskaberne må ikke druknes i bureaukrati som følge af en forældet tankegang. Og det kræver, at flere af teknologierne får fjernet forældet regulering, så det giver mening at investere i dem for selskaberne.

Derfor opfordrer vi i fjernvarmeselskabernes brancheorganisation til, at den kommende regering kasserer New Public Management-tankegangen baseret på uholdbare konsulentrapporter. Der er brug for, at en nye moderne regulering understøtter den grønne omstilling og giver mulighed for at indfri de mange andre mål, som fjernvarmeselskaberne, deres forbrugere og politikerne ønsker for sektoren.

Tiden er for længst løbet fra New Public Management, indtægtsrammer og benchmarking. I stedet vil den kloge løsning være at lære fra erfaringerne bl.a. fra vandsektoren og sikre nye og mere moderne rammer. Danmark skal levere på FNs Verdensmål og Paris-klimaaftalen. Fjernvarmesektoren er klar til den grønne kurs – nu mangler vi bare at Christiansborg sætter kursen.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078