23948sdkhjf

Better Energy udvider i Polen

Better Energy er allerede aktive på det polske marked med opførelsen af 10 MW solenergi i 2018 og yderligere 30 MW under opførelse.

Nu er det danske selskab imidlertid klar til at geare op og investere i projekter i langt større skala. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Selskabet har allerede sikret sig 700 hektar land og opbygget en pipeline af projekter på mere end 650 MW, som skal rulles ud i de kommende år.

- Vi ser et stort potentiale i det polske marked. I de seneste år er priserne på solenergi gået ned hvert eneste år. Skalerbarheden i vores løsninger gør os i stand til at skubbe en agenda om at bygge mere solenergianlæg til markedspris uden statsstøtte, siger Christoffer Fruergaard Larsen, director for project finance and project development hos Better Energy.

Better Energy bygger blandt andet sin optimisme på, at også Polen er i gang med en grøn omstilling. Landet er kendetegnet ved en nedslidt energisektor baseret på fossile brændsler.

- Sol er en konkurrencedygtig fordel for den grønne omstilling. Sol er overkommelig i pris, let at integrere og let at skræddersy, siger Rasmus Lildholdt Kjær, CEO hos Better Energy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156