23948sdkhjf

Klimaprojekter skaber mange konflikter

Digebyggeri, vindmøller og store mængder vand skaber allerede splid mange steder. Konfliktniveauet kan vokse kraftigt, mener en forsker

I takt med at der rundt om i landet gennemføres klimaprojekter som digebyggeri og opsætning af vindmøller og solcelleanlæg, opstår der igen og igen stribevis af konflikter indbyrdes mellem borgere og i forhold til myndighederne, skriver Jyllands-Posten.

Ingen har et samlet overblik. Men ifølge en opgørelse fra Nævnenes Hus er der i Energiklagenævnet, Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017 og 2018 truffet afgørelse i 628 sager om vindmøller, solcelleanlæg, biogasanlæg og kystbeskyttelse. Alene 312 afgørelser i Energiklagenævnet handlede om klager i forbindelse med den planlagte opsætning af havvindmøller ud for vestkysten mellem Hvide Sande og Thyborøn.

Ifølge seniorforsker Kristian Borch, DTU, er der et »kæmpe skyggetal«, fordi mange konflikter aldrig bliver registreret.

- Hvis man ikke bliver bedre til at gå ind i en dialog med borgerne om, hvad projekterne indebærer for den enkelte, eksploderer det. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Kristian Borch.

Mange kommuners forvaltninger er allerede tynget af klimaprojekter og konflikter om dem.

I Syddjurs skønner afdelingsleder Morten Hundahl, Miljø og Klima, at kommunen bruger op til et årsværk på at håndtere de mange klager og andre henvendelser om klimaspørgsmål.

I en enkelt sag, der har stået på i mere end 25 år, om oversvømmelse af et sommerhusområde, har kommunen flere end 10.000 sagsakter liggende.

Jacob Bjerregaard (S), formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, erkender problemet.

- Mange kommuner oplever et stigende pres på grund af konflikter i forbindelse med klimaprojekter. Der er også nogle steder, hvor man har været nødt til at sige nej til at lave klimavenlige løsninger på grund af borgerprotester, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078