23948sdkhjf

European Energy styrker sig med ny direktør

European Energy sætter nu lidt mere turbo på ambitionen om at bygge nye energianlæg med en kapacitet på 1 GW om året.

Det gør selskabet ved at ansætte Carsten G. Jensen som ny EPC-direktør.

Hans fornemmeste opgave bliver at udvikle og opbygge den EPC-organisation (engineering, procurement, construction, red.), som skal spille en væsentlig rolle i selskabets udvikling af nye anlæg inden for sol- og vindenergi – og de batterianlæg som selskabet skal i gang med at udvikle og etablere her i løbet af 2020.

- Det er et privilegie at være med til at drive den grønne omstilling af vores energisektor. Jeg ser frem til at bruge min viden og erfaring fra 30 år i energibranchen til at få skabt en organisation, der kan opføre 1 GW om året i en række vidt forskellige markeder. European Energy har altid været dygtige til at opføre anlæg hurtigt og effektivt. Det skal vi bygge videre på, når vi nu skal opføre 3-4 gange så meget kapacitet hvert år, siger Carsten G. Jensen.

Carsten G. Jensen kommer fra en stilling som administrerende direktør i Dansk Gas Distribution A/S og før det havde han flere topjobs i Energinet.

Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1990, og har siden suppleret med flere lederuddannelser, blandt andet fra Insead. Carsten G. Jensen er gift og har to voksne børn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078