23948sdkhjf

Biobrændsel giver 2.2 millioner jobs i 2020

Biobrændsel er ikke kun godt for miljøet – også beskæftigelse og økonomi nyder godt af alternativet til de fossile brændsler.
Biobrændsel er vejen frem, det må være konklusionen oven på en ny rapport fra Global Renewable Fuels Alliance.

Ifølge rapporten blev der i 2010 produceret 110 milliarder liter biobrændsel, hvilket tilførte 277.3 milliarder US-dollars til den globale økonomi og beskæftigede 1.4 millioner mennesker.

Og selvom mængden af ethanol produceret på globalt plan er fordoblet siden 2005 og tredoblet over det seneste årti, ser det ud til, at produktionen også i de kommende år vil stige markant.

Rapporten forudser således, at den globale biobrændselsindustri i 2020 vil producere over 196 milliarder liter biobrændsel og beskæftige 2.2 milliarder mennesker på globalt plan.

- Denne seneste rapport viser tydeligt, at biobrændselsindustrien har en ekstrem stor påvirkning på den globale økonomi, siger Bliss Baker, der er talsmand for Global Renewable Fuels Alliance.

I takt med at industrien inder for biobrændsel vokser, forudser rapporten at stadig flere lande vil begynde at producere biobrændsel. I dag er USA, Brasilien og EU de største aktører på markedet, men på sigt vil de ikke alene kunne imødekomme efterspørgslen på biobrændsel. Ifølge Global Renewable Fuels Alliance vil Asien og Afrika i fremtiden komme til at stå for en stor del af produktionen af ethanol.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1