23948sdkhjf

Væksten forsætter hos Verdo

Verdo fortsatte den positive vækst i 2011, hvor selskabet med kraftig stigning i omsæt-ning og solid indtjening trodsede de vanskelige markedsforhold.
Det går strygende i den danske energikoncern Verdo. Koncernens omsætning i 2011 beløb sig således til hen ved 2,3 milliarder kroner – en stigning på næsten 50 procent sammenlignet med 2010.

Samtidig har energiselskabet opnået et solidt overskud af den primære drift på 238 millioner og kan fremvise et resultat før skat på 55 millioner kroner.

- Hos Verdo er vi kommet rigtig langt. Det pæne resultat hænger sammen med, at vi i Verdo er gode til basalt købmandsskab og stiller store krav til os selv. Resultaterne er skabt på baggrund af øget fokus på salg, effektivisering og omkostningsreducering. Vi har igangsat en række vigtige strategiske initiativer, der er med til at fremtidssikre vores forretning i forhold til den stigende konkurrence, siger administrerende direktør, Kim Frimer.

- Resultatet vidner om stor forandringsvilje og effektivitet blandt Verdos medarbejdere, der har ydet en stor indsats, tilføjer han.

En tilfreds bestyrelsesformand
Som energiselskab har Verdo en samfundsforpligtigelse til at bidrage til danskernes optimering af energiforbrug og omstillingen til bæredygtig energiproduktion. Og her er Verdos bestyrelsesformand godt tilfreds med Verdos indsats.

- Verdo har gjort sin grønne strategi til en god forretning og har lagt sig helt i front med sit CO2 neutrale kraftvarmeværk i Randers. Det er vi selvfølgelig stolte af i Randers, og vi glæder os til, at Verdo kan fortsætte de gode takter med det nyindkøbte kraftvarmeværk i Grenaa også, siger Verdos bestyrelsesformand, Søren Fischer.

Han er desuden glad for, at Verdo i 2011 har kunnet sænke prisen på el og vand, og samtidig holdt varmeprisen i ro på et marked, hvor priserne ellers generelt er gået op.

Forventninger til 2012
Verdo forventer at kunne forbedre resultatet yderligere i 2012, hvor virksomheden satser på at komme ud med en stærkt stigende omsætning og et øget overskud. 2011 har været præget af udfordringer med Verdos to fabrikker i England, men direktøren har positive forventninger til udviklingen i 2012.

- Vi vil gerne sætte vores tydelige præg på markedet inden for grøn energi. Og årsresultatet vidner om, at vi har valgt den rette strategi med fokus på de mange nye muligheder inden for klimavenlige løsninger, siger Kim Frimer.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113