23948sdkhjf

Fra Nordkap til Kap Det Gode Håb i energiens tjeneste

Hollandsk energientusiast tager turen fra Nordkap til Kap Det Gode Håb på elcykel. Undervejs mødes han med mennesker, der arbejder med vedvarende energi. I denne uge besøgte han Martin Lidegaard.
På Christiansborg har Klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, i denne uge haft besøg af en mand, der i den grad interesserer sig for vedvarende energi. Faktisk interesserer hollandske Gijs Stevers sig så meget for den grønne vedvarende energi, at han på cykel har valgt at køre de 22.000 kilometer fra Nordkap til Kap Det Gode Håb for under vejs at få et større indblik i den vedvarende energi.

Gijs Stevers kan med rette kaldes lidt af en energinørd. Han har selv en stor viden om vedvarende energi, bl.a. fra Københavns Universitet, og han har længe ønsket at komme udover teori og bøger for at opleve det hele i virkeligheden. På sin tur fra nord til syd mødes han med mennesker, der på forskellig vis arbejder med vedvarende energi. Den viden han, suger til sig på vejen, deler han ud af på workshops undervejs.

Ét af de mennesker Gijs Stevers har valgt at besøge på sin tur er Martin Lidegaard. Hollænderen vil nemlig gerne blive klogere på de danske planer for den grønne omstilling samt høre ministerens personlige holdning til, hvordan en så stor omstilling kan lykkes.

En strålende start
Gijs Stevens rejse startede for lidt over en måned siden, og indtil videre er det gået over al forventning - også selvom det var noget af en udfordring at cykle mange timer om dagen i minusgrader i Nordkap i Norge.

Med elcyklens motorhjælp kan han i gennemsnit cykle 25 km/t, og efter mødet med ministeren gik turen til den vedvarende energi-ø Samsø, før han cykler de 900 kilometer til Amsterdam, som er hans næste mål. Gijs regner med, at det vil tage 8 dage at cykle til Amsterdam.

Man kan følge Gijs Stevers grønne cykelrejse på www.capetocape2012.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078