23948sdkhjf

Virksomheders investeringer i udvikling stiger trods off-shoring

Danske virksomheder forventer, at deres investeringer i forskning, udvikling og innovation vil fortsætte med at stige i 2011 og 2012 trods øgede investeringer i udenlandsk forskning.
Danske virksomheder forventer, at deres investeringer i forskning og udvikling i Danmark vil stige fra 36,9 mia. kr. i 2010 til mellem 40,2 og 44,5 mia. kr. i 2012. Det viser en prognose fra Uddannelsesministeriet.

20 procent af virksomhederne flyttede produktion, forskning eller udvikling til udlandet i årene fra 2008 til 2011 sammenlignet med 17 procent i perioden 2007 til 2010. Prognosen viser dog, at virksomhedernes stigende investeringer i forskning og udvikling i Danmark mere end opvejer de investeringer, der flytter til udlandet.

- Vi ser en tendens til international arbejdsdeling og specialisering inden for forskning og udvikling. Mens virksomhederne fortsætter med at investere mere i Danmark, øger de også deres investeringer i forskning i udlandet. Det skal ses som en nødvendighed for at få del i unik specialiseret viden, der ikke findes i Danmark. Desto stærkere forsknings- og innovationsmiljøer vi har, og desto bedre vi uddanner de unge, desto større chance har vi for at fortsætte udviklingen i mod en positiv vidensbalance, siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Prognosen viser også, at 70 procent af de virksomheder, som flyttede deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet i perioden 2008-2011, samtidig har fastholdt deres forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Udflytning af forsknings- og udviklingsaktiviteter sker på områder, hvor det bedst kan betale sig.

Tidligere undersøgelser fra Uddannelsesministeriet har vist, at virksomheder som forsker og udvikler er 15 procent mere produktive end virksomheder, der hverken forsker, udvikler eller innoverer.

Flere danske virksomheder er de sidste år blevet innovative. I 2010 var 47 procent af alle virksomheder innovative mod 44 procent i 2009. Denne andel forventes at stige yderligere i 2012.

Læs mere på http://www.fi.dk/publikationer/2012/erhv... .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093