23948sdkhjf

Elselskab sælger forsikringer

I en tid, hvor arbejdsløsheden hænger som en tung sky over mange danskere, har energiselskabet SEAS-NVE fundet en ny måde at tjene penge på. De sælger el-forsikringer i tilfælde af arbejdsløshed.
Trygge kunder er trofaste kunder. Det er SEAS-NVEs filosofi, når selskabet sælger forsikringer, som i tilfælde af arbejdsløshed, skal dække elregningen i op til seks måneder. Det skriver Sjællandske.

- Overordnet gør vi det, for at kunderne skal blive hos os. Vi har et frit el-marked. Det er begyndt at bevæge sig, og der er flere spillere i markedet. Folk skal tænke, at "SEAS-NVE er nogle, der vil give os tryghed", siger markedschef hos SEAS-NVE, Carsten Fischer, til Sjællandske.

Og det ser ud til at blive en driftig forretning. 3500 af de 350.000 kunder hos SEAS-NVE har allerede tegnet en el-forsikring mod arbejdsløshed.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094