23948sdkhjf

Forening vil danne solcellelaug

Foreningen ’Nej til CO2-lagring’ håber, at en kollektiv investering i solenergi kan overflødiggøre planer om at pumpe CO2 ned i undergrunden i et større område i Jammerbugt Kommune.
Folkene i foreningen ’Nej til CO2-lagring’ vil nu gå nye veje for at sætte ekstra gang i produktionen af solenergi. De håber nemlig på, at en større produktion af CO2-neutral energi vil reducere den CO2, der er planer om at pumpe ned i undergrunden i et stort område mellem Birkelse og Arentsminde i Nordjylland. Det skriver Nordjyske.dk.

- Vi kender i forvejen vindmøllelaug. Vi forestiller os, at man også kan etablere solcellelaug, hvor mange borgere går sammen om et stort areal med solceller, siger formand for ’Nej til CO2-lagring’, Asger Møller Madsen til Nordjyske.

I stedet for at hver enkelte borgere selv har et lille solanlæg på parcellen, mener formanden, at ét stort fælles anlæg placeret på en mark er mere fornuftigt.

- Derfor vil vi i den kommende tid arbejde på at få etableret et solcellelaug, akkurat som der i dag findes vindmøllelaug, siger han til Nordjyske.

Det er imidlertid ikke helt problemfrit at få lov at etablere et solcellelaug.

- I dag er der mulighed for, at den enkelte husejer kan opføre et anlæg til 6 kW på sin egen parcel. Men vi vil gerne have undersøgt om det er muligt, at flere husstande kan gå sammen og i fællesskab opføre et solcelleanlæg, siger Asger Møller Madsen til Nordjyske, og tilføjer, at foreningen satser på et kæmpe anlæg.

- Vi har regnet ud, at hvis man kan bygge et anlæg på 36 hektar, vil det om året kunne spare udledningen af den mængde CO2, som Vattenfall har haft planer om at sende ned i undergrunden her i Birkelse/Arentsminde, siger Asger Møller Madsen. Han tror, der vil være stor interesse for at være medejer af et stort solcelle-anlæg.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078