23948sdkhjf

Topchef forlader LM Wind Power

Roland Sundén har forladt posten som CEO hos den danskbaserede vingeproducent.
I en kortfattet pressemeddelelse skriver LM Wind Power, at Roland Sundén ikke længere er en del af koncernen. Der angives ikke nogen baggrund for skilsmissen, men bestyrelsesformand John Leahy siger:

- Jeg vil gerne takke Roland for hans hårde arbejde og indsats over de sidste seks år som CEO og ønske ham det bedste i fremtiden. Tim Robson, et ikke-direktionsmedlem, vil fungere som konstitueret CEO frem til udpegningen af en afløser, siger John Leahy.

Tim Robson er en del af kapitalfonden Doughty Hanson, der ejer LM Wind Power. Han kom til selskabet i 2000 og har blandt andet haft ansvaret for opkøbet af det daværende LM Glasfiber.

Roland Sundén kom til LM Glasfiber i 2006 fra en stilling som administrerende direktør for Global Agricultural Division hos landbrugsmaskinproducenten CNH Case New Holland. Forud for dette havde Roland Sundén flere forskellige lederstillinger i Volvo-koncernen.

Hos LM Wind Power har Roland Sundén de seneste år kæmpet med store underskud. Senest kom koncernen ud af 2011 med et underskud før skat på 51,1 mio. euro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125