23948sdkhjf

Dyrt dream team sparket ud af Dong

Tre af de meget omtalte Dong-medarbejdere, hvis lukrative konkurrenceklausuler var medvirkende til, at Anders Eldrup måtte forlade Dong, er ikke længere på lønningslisten hos energigiganten.
Anonyme kilder oplyser til Børsen, at tre af de fire i foråret meget omtalte nøglemedarbejdere i Dong ikke længere arbejder for energikoncernen.

De fire medarbejdere blev landskendte, da Dongs bestyrelsesformand Fritz Schur i forbindelse med afskedigelsen af Anders Eldrup meldte ud, at lønforholdene for disse fire ledende medarbejdere var ved at blive undersøgt.

De fire medarbejdere var Jakob Baruël Poulsen, Rune Róin, Christian Skakkebæk og Torsten Lodberg Smed. Kun sidstnævnte er muligvis stadig i Dong, mens de tre øvrige nu har forladt energiselskabet, det oplyser flere kilder til Børsen.

Rune Róin modtog op mod ti millioner kroner, da han forlod Dong for mere end et år siden. Den mest omdiskuterede af de fire, Jakob Baruël Poulsen, blev umiddelbart efter Eldrups afskedigelse suspenderet og vender ikke tilbage til sit job. Og endelig er tidligere juridisk chef, Christian Skakkebæk, også stoppet hos Dong og udtrådt som bestyrelsesmedlem i datterselskabet Dong Gas Distribution. Det skriver Børsen.

Læs også: Lønforhøjelserne sad løst hos Dong


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14