23948sdkhjf

20 procent mere sol i maj

Det viser DMI’s opgørelse. Og det betyder lavere varmeregninger for fjernvarmebrugerne hos de 29 fjernvarmeværker, der har store solvarmeanlæg, samt et mindre forbrug af brændsler.
For fjernvarmeværker med solvarmeanlæg har solen taget over som energikilde i maj, og derfor har værkerne kunnet spare udgifter til brændsel. Og da solens stråler er gratis, så er der tale om ganske store besparelser, som tilmed er så grønne, som det overhovedet kan tænkes.

Fordelen med de store solvarmeanlæg er, at de i modsætning til solceller, kan gemme solens energi til, når der er behov. Og behovet for varme i maj er typisk til varmt brugsvand, hvor mange forbrugere typisk har behov morgen og aften og ikke midt på dagen.

For fjernvarmeværkerne betyder solen, at man kan slukke for motoranlæg og undlade at bruge brændsler.

- Sol er den reneste form for energibesparelse, man kan tænke sig. Det er en direkte reduktion af forbruget af brændsel. Man kan helt undlade at bruge naturgas på mange fjernvarmeværker, hvilket både er til glæde for klimaet og for forbrugerne, siger afdelingsleder Mette Hansen fra Dansk Fjernvarme.

Bruger fjernvarmeværket ikke naturgas eller andet brændsel, sparer man udgiften, hvorved varmeprisen for forbrugerne falder.

I alt har der i maj været 252 solskinstimer for landet som gennemsnit, hvor der normalt er 209 solskinstimer. Der har været mest sol i Skagen med 322 timer, hvilket solvarmeanlæggende i Sæby og Standby har nydt godt af.

Maj måned udgør normalt kun ca. seks procent af årsforbruget for fjernvarmeforbrugere.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157