23948sdkhjf

Elnettet er ikke parat til masser af vindkraft

Langsom udbygning af elnettet i Europa kan blive et stort problem for nordeuropæiske havvindmølleparker.
EU’s medlemslande har for at sikre, at 20 procent af energiforsyningen i 2020 kommer fra vedvarende energi aftalt, at elproduktionen fra havvind i Europa skal tidobles over de kommende otte år. Den ambition kan det europæiske elnet imidlertid sætte en stopper for, da nettet ikke bliver udvidet hurtigt nok. Det skriver Politiken.

Det er ikke fordi, der mangler planer for udbygningen, men en tredjedel af projekterne er stærkt forsinket. Og især Tysklands problemer med at overholde tidsplanerne kan skabe problemer på grund af landet størrelse og centrale beliggenhed.

- Det vil smadre økonomien i havmølleparkerne, hvis de ikke kan komme af med strømmen til det tyske net, siger Christian Kjær, direktør i den europæiske vindenergisammenslutning, EWEA, til Politiken.

Bekymrende
Energigiganten Dong Energy, der er ved at opføre en havvindmøllepark i tysk farvand, og som har tilladelser til at opføre yderligere to, er ifølge avisen bekymret for den langsomme udbygning af elnettet. Og også hos Energinet.dk, der står for den overordnede del af det danske elnet, er man bekymret.

- Jeg tror, at man bliver nødt til at skrue ned for vindplanerne, lyder meldingen fra stabsdirektør i Energinet.dk’s eldivisionen, Peter Jørgensen, til Politiken.

Tysklands beslutning om at udfase brugen af atomkraft og blandt andet satse stort på vindkraft, gør ikke bekymringerne mindre. Vindkraften skal nemlig primært komme fra havvindmølleparker i Nordsøen, mens den største del af det tyske strømforbrug er i den sydlige del af landet.

- Det forstærker behovet for mere transmissionskapacitet fra nord til syd. Vores tyske kolleger har skrevet til regeringen, at den må bremse vindudbygningen. Ellers risikerer man at skulle lukke vindmølleparkerne ned i en meget stor del af tiden, hvilket allerede sker i dag nogle steder, siger Peter Jørgensen til Politiken.

Ifølge tænketanken European Climate Foundation, ECF, er det afgørende, at landene arbejder sammen, hvis ikke det skal blive alt for dyrt at nå målet om 20 procent vedvarende energi i EU i 2020.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14