23948sdkhjf

Vattenfall meldt til politiet

- Vattenfall overholder ikke krav til støjgrænser og dokumentation. Sådan lyder anklagen fra naboerne til et af selskabets vindmølleparker, som nu har indgivet en politianmeldelse.
Det er beboerne på tre naboejendomme til Hagesholm Vindmøllepark på Lammefjorden, der har anmeldt energiselskabet. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

I maj fik Vattenfall tilladelse til at sætte møllerne i gang, fordi støjmålinger foretaget af firmaet Delta viste, at møllerne overholdt Miljøministeriets støjgrænser. De målinger sætter beboerne imidlertid spørgsmålstegn ved.

De mener nemlig ikke, at firmaet Delta, som har foretaget støjmålingerne, kan ses som et uvildigt firma, fordi næstformanden for bestyrelsen er den administrerende direktør i Siemens Windpower, der har produceret de 10 kæmpevindmøller på Lammefjorden, skriver Nordvestnyt.

Hos Vattenfall vækker politianmeldelsen undren, og energiselskabet afviser ifølge Nordvestnyt alle anklager om ikke at overholde støjgrænser og dokumentationskrav.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093