23948sdkhjf

Så snurrer verdens største havmøllepark

Dong Energy satte torsdag havmølleparken Walney i fuld drift ud for den britiske kyst.
Dong ejer havmølleparken, der udgøres af Walney 1 og 2, sammen med SSE og OPW med det danske energiselskab som majoritetsaktionær. De 102 vindmøller har en samlet kapacitet på 367 MW og vil kunne forsyne op mod 320.000 husstande med strøm. Det skriver Dong på sin hjemmeside.

Det er ikke blot størrelsen, der har været lidt af en milepæl. Walney 2 er samtidig verdens hurtigst opførte havmøllepark – blot fem måneder og 13 dage tog det fra byggestart til den stod færdig i februar.

- I Dong Energy er vi meget tilfredse med, at vores rekordsættende projekt nu er i fuld drift og leverer ren energi fra Storbritanniens rigelige vindressourcer direkte til elnettet. Walney er det første projekt i Storbritannien, der har tiltrukket institutionelle investorer forud for opførelsen - og med den hastighed og effektivitet, hvormed projektet er blevet opført, har det til fulde levet op til den tillid, som investorerne har udvist. Det er vidnesbyrd om vores engagement i udbygning af offshore vindkraft i Storbritannien og reducering af omkostninger, siger Benjamin Sykes, Dong Energy’s director of operations, UK Wind Power.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109