23948sdkhjf

TEKNIQ indgår samarbejdsaftaler med NRGi og TRE-FOR

Samarbejdsaftalerne skal sikre kunderne flere besparelser på energiforbedringer og udvide markedet for de autoriserede el- og vvs-installatører.
TEKNIQ Installatørernes Organisation har netop indgået samarbejdsaftaler med energiselskaberne NRGi og TRE-FOR, der er to af Danmarks største energiselskaber.

– Dermed sikrer samarbejdsaftalerne, at det er størstedelen af de danske energikunder, der vil få mulighed for at få et tilskud via deres lokale installatør, siger Christian Jarby, der er chef for teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation.

I første omgang er samarbejdsaftalen mellem TEKNIQ og NRGi begrænset til kun at omfatte kunder i NRGis forsyningsområde i Østjylland, men efter en testperiode skal aftalen udvides, så den gælder i hele landet.

Samarbejdsaftalen med TRE-FOR træder i kraft fra 1. august i år og gælder hele landet.

Billigere energiløsning
– Samarbejdsaftalerne betyder, at der vil være flere både private boligkunder og erhvervskunder, som får en billigere energiløsning. Installatøren er ofte tættest på kunden og er både rådgiver, giver tilbud og udfører opgaver. Derfor er det meget positivt, at flere energiselskaber nu åbner op for at samarbejde med installatørerne, fordi det giver et salgsargument for installatøren og en billigere løsning for kunden, siger Christian Jarby.

Også TRE-FORs administrerende direktør, Knud Steen Larsen, ser muligheder i samarbejdet.

– Det er målet med samarbejdsaftalen at realisere rigtig mange energibesparelser, så TRE-FORs kunder, udover et forbedret energiregnskab, opnår mindre belastning af vores fælles miljø. Samarbejdet medfører, at TRE-FOR honorerer TEKNIQs medlemmer, som derved også får mulighed for at tilbyde tilskudskroner til deres kunder, når der skal laves energiforbedringer, siger Knud Steen Larsen, der er administrerende direktør i TRE-FOR.

Mulighed for udvidet samarbejde
NRGis administrerende direktør, Søren Sørensen, ser desuden muligheder i at udvide samarbejdet i fremtiden.

– Aftalen med TEKNIQ betyder, at vi får endnu bedre muligheder for at realisere vores nuværende mål og forventninger om energibesparelser, og derigennem åbner vi for et bredere samarbejde med nye eksterne aktører. Et samarbejde som vi ser frem til at udbygge yderligere i fremtiden, siger Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi.

– TEKNIQ arbejder fortsat på at udvide antallet af samarbejdsaftaler. Med de nuværende aftaler med nogle af de allerstørste energiselskaber er vi nået langt i forhold til at tilbyde kunderne de bedst mulige vilkår, siger Christian Jarby.

Værd at vide:
Energiselskabernes tilskudsordninger fungerer således, at den autoriserede installatør, før et energirenoveringsprojekt bliver påbegyndt, beregner, hvilken energibesparelse projektet forventes at medføre. Denne energibesparelse oplyses til energiselskabet, og på baggrund af denne, beregner energiselskabet størrelsen af tilskuddet.

Tilskuddet bliver altså givet til kunden i kraft af en pris per sparet kWh, som installatøren så kan bruge som salgsargument i forhold til at energirenovere.

Foruden de to nye samarbejdsaftaler har TEKNIQ desuden samarbejdsaftaler med energiselskaberne SEAS-NVE, EOF og HMN Naturgas.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078