23948sdkhjf

Stor offshore-ordre til Vestas

Vindmølleproducenten skal levere 216 MW til en havvindmølle-park i Belgien.
De 72 V112-3.0 MW-vindmøller skal installeres i Northwind Offshore Wind Farm på Bank Zonder Naam ud for kysten ved Zeebrugge.

Ordren er afgivet af Colruyt Group og Aspiravi Offshore, der er ledet af Frank Coenen, som også var involveret i Belwind Bligh Bank 1-vindmølleparken, der ligeledes består af Vestas-møller. Han ser derfor den nye ordre til Vestas som et naturligt skridt.

- Vi har haft en meget frugtbart samarbejde med Vestas gennem årene og anerkender til fulde deres erfaring inden for offshore vind. Jeg er derfor glad for at bringe vores partnerskab til næste niveau med en underskrevet aftale til Northwind Offshore Wind Farm, siger Frank Coenen.

Udover selve møllerne inkluderer ordren også en 15-årig serviceaftale. Vindmølleparken skal efter planen være klar til drift i andet kvartal 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127