23948sdkhjf

Hovedpunkter i aftalen: Gas skal ud af husene og erstattes af mere grøn energi

Med en ny aftale skruer et politisk flertal op for produktion af grøn energi og har ambition om at udfase gas

Mere sol, mere vind og mindre gas.

Det er de overordnede linjer i en ny politisk aftale, som et bredt flertal er enedes om, og som blev præsenteret i Klimaministeriet lørdag morgen.

Produktion af sol- og vindenergi på land skal firedobles i 2030, mens havvindmøllestrøm skal femdobles. Med aftalen følger en ambition om, at al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas.

Læs nogle af hovedpunkterne i den nye aftale her:

Firedobling af sol- og vindenergi på land:

  • Staten skal hjælpe med at lave store energiparker på land.
  • Parterne vil sikre hurtigere og bedre myndighedsarbejde.
  • Det skal gøres muligt at kunne opstille solcelleanlæg i herregårdslandskaber.

Femdobling af strøm fra havvind:

  • Der skal udbygges yderligere fire gigawatt havvind inden udgangen af 2030. Dermed kan Danmarks produktion af havvind mere end femdobles over de næste otte år.
  • I forvejen var det besluttet, at der skal udbygges til at producere havvind fra de nuværende 2,3 gigawatt til 8,9 gigawatt i 2030.
  • De konkrete placeringer og udbudsrammer for de fire gigawatt "besluttes senere".
  • Udbygningen sker dog "under forudsætning af, at havvindmølleparkerne ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden".

Al gas skal være grønt i 2030, og ingen boliger skal opvarmes med gas i 2035. Det drejer sig om cirka 400.000 husstande:

  • Først i 2026 fremlægges mulige initiativer samt finansiering af ambitionen.
  • Regeringen er i dialog med EU om et stop for nyinstallation af gas- og oliefyr. Regeringen forventer at kunne give et bud på en model i andet halvår af 2022.
  • Fjernvarmeselskaber skal planlægge udfasning af naturgas i varmeproduktionen.
  • Et prisloft på fjernvarme skal sikre rimelige varmepriser.
  • Der skal etableres en ordning for landdistrikter, der gør det muligt at optage lån med statsgaranti, så man kan få økonomisk hjælp til at skifte til andre opvarmningskilder i boligen.
  • Der skal laves en plan for udfasning af den fossile opvarmning i offentlige bygninger.

Kilde: Klimaministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11