23948sdkhjf

Ny aftale skuffer hos Biogas Danmark: Vi misser en oplagt chance

Lørdag indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om grøn strøm og varme. 

Kort og godt skal vi have mere havvind, mere landvind og mere solenergi - og så skal al gas være være grønt i 2030 og i 2035 må ingen danske husstande være opvarmet med gas. 

Men det skuffer hos Biogas Danmark. 

Aftalen dropper nemlig muligheden for at dække hele det danske gasforbrug med grøn biogas om kun fem år. Det sætter den grønne omstilling under pres i de sektorer, der ikke kan undvære gas, skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

På grund af manglen på gas bliver el i stigende grad baseret på kul, og industrien skifter gas ud med olie og kul. 

- Vi synes jo det handler om at eskalere biogasproduktionen, så vi kan dække behovet hos eksempelvis kartoffelfabrikker og sukkerfabrikker. I øjeblikket er de ved at støve de gamle oliekedler af, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. 

Han peger på at der derfor er behov for en ekstra indsats for at holde Danmark på sporet i retning af et stadigt grønnere energiforbrug. 

Biogas kunne levere et afgørende bidrag hertil, men den mulighed har regeringen og Folketingets partier forpasset med den nye klimaaftale om grøn strøm og varme, lyder det.

– Biogas er en grøn og klimaneutral energikilde, der er helt nødvendig for dele af industrien, der ikke kan undvære gas – og desuden kan biogas levere grøn energi til samfundet, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Derfor kommer aftalen til at lægge et stort pres på den grønne omstilling i de sektorer, der har behov for mere biogas, siger Henrik Høegh.

Rykker udbud et år

Oprindeligt var det planlagt at der frem mod 2030 skulle være fire biogasudbud, hvor de danske biogasaktører og investorer ville  kunne få stillet en minimumsgaranti for deres investeringer. Det første udbud var planlagt til 2023.

Men det er nu ikke længere gældende. 

Aftalen indebærer nemlig at det udbud rykkes et år frem. Samtidig indebærer aftalen en evaluering umiddelbart efter det første udbud - som nu er planlagt til at være i 2024.

-  De starter med det første udbud og så ser de hvordan det går. Det kan ende med at det bliver det eneste. Vi synes det er uforståeligt situationen taget i betragtning, siger Henrik Høegh.

Han ønsker at Folketinget genovervejer fremrykningen af udbuddet. 

– Det giver ingen mening at vente med fremrykningen. Der er mangel på gas i Europa, og vi har en kæmpe udfordring med at holde gang i den grønne omstilling i både industri og energisektor. Samtidig er udbuddene indrettet sådan, at der ikke kommer til at blive udbetalt støtte i de første år, fordi biogasproducenterne allerede nu kan prissikre deres produktion til høje gaspriser fem år frem. Så det er virkelig svært at forstå, at man vælger at vente, fastslår Henrik Høegh.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099