Anden kæmpeordre til Siemens Gamesa på få dage
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/66228186.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=6000&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=3273&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=360&accessToken=57be43099db17c18ad19fcd9aa98700ab75fb7a7c863a4738744be596b72ae18)
Siemens Gamesa skal levere 83 vindmøller til havmølleparken Borkum Riffgrund 3. Foto: Siemens Gamesa
Torsdag i sidste uge kunne Siemens Gamesa bekræfte en ordre på 882 MW til den skotske Moray West-havmøllepark.
Fredag tikkede yderligere 913 MW i ordrebogen – denne gang til den tyske Borkum Riffgrund 3.
Havmølleparken skal opføres af Ørsted, og kommer til at bestå af 83 styk SG 11.0-200 DD-vindmøller.
De skal installeres i den tyske del af Nordøen 50 km ud for Niedersachsens kyst.
Installationen af møllerne skal efter planen begynde i 2024, og hele havmølleparken skal være i drift i 2025.