23948sdkhjf

Langt optræk kan forsinke vinddrøm i Østersøen

Tirsdag er der energitopmøde på Bornholm med mål om at gøre Østersø-regionen fri for russisk gas. Industrien er klar, men lang sagsbehandlingstid kan sinke det

Østersøen gemmer på et enormt potentiale, når det kommer til at forsyne både danskerne og andre i regionen med grøn energi til stikkontakterne.

Den mulighed er kun i ringe grad udnyttet. Men det skal der laves om på nu.

Tirsdag er statsminister Mette Frederiksen (S) vært ved et energitopmøde for landene i regionen og med deltagelse af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Hvad der konkret kommer ud af mødet, vides endnu ikke. Men i industrien står alle klar til at komme i gang med at bygge flere vindmøller:

- Derfor er det også frustrerende, at der er så langt fra ord til handling, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Han fortæller, at det i gennemsnit tager ni år, før en havmøllepark er godkendt og kan sende strøm ud i stikkontakterne. Men det kan gøres på den halve tid.

- Vi kan risikere, at ambitionerne i Nordsøen og Østersøen ikke realiseres i Danmark hurtigt nok, fordi der kommer andre projekter, advarer han.

Aktuelt snurrer der 2,8 gigawatt havvind i Østersø-regionen, hvor cirka halvdelen er dansk. Der er dog et potentiale på op mod 93 gigawatt frem mod 2050 ifølge EU-Kommissionen.

Det er ekstremt meget, fortæller professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet.

- Kan der laves en aftale, der kommer op mod det mål, står vi virkelig godt i Europa. Også i forhold til at nå Paris-aftalen, siger han.

Hele potentialet behøver dog ikke udnyttes. Kommer der en aftale om for eksempel 60 gigawatt, kan det ifølge professoren også række langt.

- Vi kan regne med, at op mod 30 procent af EU's behov for havvind i 2050 kan dækkes fra Østersøen, vurderer han.

Den lange sagsbehandlingstid trækker dog arbejdet i langdrag, lyder det fra erhvervslivet. Og det mærker danskerne.

- Vi betaler tårnhøje elpriser i dag, og det kan kobles sammen med, at vi har for lidt vedvarende energi.

- Jo længere tid der går, jo længere tid skal vi døje med høje elregninger, siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

Tirsdagens topmøde kommer få måneder efter et tilsvarende i Esbjerg med deltagelse fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.

Her blev landene enige om et mål om at tidoble kapaciteten for havvind i Nordsøen til 150 gigawatt frem mod 2050.

Mette Frederiksen åbnede også for, at der kunne gives hurtigere tilladelser til at opføre grøn energi. Det har erhvervslivet dog ikke mærket endnu.

- Skal der tales hurtig opførelse af grøn energi, er det hurtigste at lave en "åben dør", så aktører kan byde og udvikle parker og lave forundersøgelser selv.

- Fra offentlig side kan man så fokusere på at gøre elnettet klar til at modtage den grønne strøm, siger Ulrich Bang.

Målet for begge topmøder har været at sikre uafhængighed af russisk gas. Det kan dog ikke stå alene, påpeger Brian Vad Mathisen.

- Vi er uafhængige af russisk energi på det tidspunkt, vindmøllerne snurrer, for vi kan ikke vente med at blive uafhængige.

- Men vi vil stå i en situation, hvor for eksempel importeret LNG (flydende naturgas, red.) fra Qatar eller USA kan erstattes med vedvarende energi, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094