23948sdkhjf

European Energy leverer solidt kvartalsregnskab i et aparte år

– I dette aparte år er vi glade for at kunne præsentere et Q2-resultat, som danner et godt grundlag for at leve op til vores forventninger til 2022-udsigterne, siger Knud Erik Andersen, CEO for European Energy.

Regnskabet for European Energy i andet kvartal i 2022 var bedre end den tilsvarende periode sidste år. 

Ebitda landede på 89 millioner kroner sammenlignet med de 52 millioner kroner selskabet kunne fremvise i samme periode sidste år. Resultatet før skat på 47,7 millioner kroner mod 6,7 millioner kroner i 2021. I løbet af første halvår 2022 har koncernen leveret næsten 57 procent af forventningen til Ebitda for året og næsten 70 procent af forventningen til resultat før skat for 2022.

Den samlede omsætning i koncernen var 2.124 millioner kroner i første halvår 2022 sammenlignet med 283,5 millioner kroner samme periode 2021. Hovedårsagen til stigningen er frasalg af energiparker foretaget i første kvartal af 2022.

To tendenser

Selvom energipriserne er på et historisk højt niveau, har den nuværende høje inflation samt andre faktorer medført højere priser på indkøb til fremtidige projekter, hvilket afspejler sig i både anlægs- og finansieringsomkostninger.

- Der er i dag to store tendenser, der forstyrrer energimarkedet. Energipriserne holder sig på et højt niveau, og det samme gør priserne på stål, logistik og solpaneler. Samtidig stiger inflationen og renten. Vi mener, at øgede investeringer i ny vedvarende elproduktion er den bedste og eneste langsigtede løsning til at reducere både energipriser og CO2-udledning. Det er også grunden til, at European Energy fortsat vil bruge alle frie midler til at investere i nye projekter, siger Knud Erik Andersen. 

Outlook for koncernen  2022 forbliver uændret med et ebitda på 1.000 millioner kroner og et resultat før skat på 744 millioner kroner. Hvis elpriserne forbliver på nuværende niveau, vil koncernen overveje at beholde flere aktiver for at styrke IPP-aktiviteten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111