Politisk slutspurt giver økonomisk fordel til udviklere af solcelleprojekt
En lynhurtig politisk behandling i Ringkjøbing-Skjern Kommune betyder, at et 73 hektar solcelleanlæg i Hemmet sydvest for Tarm kan nå at blive klar til årsskiftet – og det giver udviklerne en økonomisk fordel i millionklassen.
Det skriver Dagbladet.
For efter nytår gælder nye regler, som betyder at udgiften til opkoblingen skal betales af projektudviklerne.
- De er klar til at sætte spaden i jorden og kan derfor nå at blive klar, inden de nye regler træder i kraft, fortalte teknik-og miljøudvalgsformand Ole Nyholm Knudsen (V) på byrådsmødet forleden ifølge Dagbladet.
Solcellerne i Hemmet er Ringkøbing-Skjern Kommunes sidste, som kan stå færdige i år.