Regel-virvar spænder ben for tagbaseret solenergi
Der er et kæmpe potentiale i at udnytte tagarealer på fabrikker, idrætshaller og lagerbygningerne til tagbaseret solenergi.
Det viser en ny analyse 'Sol over Danmark' udarbejdet af Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Solcelleforening og Ingeniørforeningen, IDA
Tal fra Energistyrelsen viser, at alene flade tage på industribygninger vil kunne bidrage med 5,5 gigawatt inden 2030.
Det tal kunne dog være væsentligt højere, hvis en række centrale benspænd for både kommuner og private virksomheder blev fjernet, lyder det fra organisationerne
- Danmark har brug for al den grønne strøm, vi kan skaffe, til en fremtid, hvor behovet for elektricitet stiger markant i takt med flere elbiler, varmepumper og øget brug af el i industrien. Derfor skal vi have ryddet al den uklarhed af vejen, som bremser for det oplagte bidrag, som sol fra taganlæg kan levere. Her er det vigtigt, at politikerne tager hånd om de barrierer, der er på solcelleområdet, og at vi får klare mål og handlingsplaner for udbygningen af solceller på tage, siger Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Regelsæt forstyrrer
I forbindelse med analysen præsenterer partnere 10 forslag til løsninger. Et af dem er afskaffelse af det regel-sæt der i dag styrer - og spænder ben - for udviklingen.
- Vi har lige nu en enestående mulighed for at gøre vores energiproduktion grønnere og samtidig vriste os fri af vores russiske gasafhængighed. Men hvis vi skal sætte fart på udviklingen, er vi nødt til at rydde op i reglerne, så de ikke direkte modarbejder udviklingen - og så bygningstage og andre erhvervsarealer nemmere kan bruges til grøn elproduktion i stedet for at ligge øde hen. De udfordringer har politikerne med vores anbefalinger gode forslag til at få bugt med, og virksomhederne er klar til at tage fat, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq.
Hos Dansk Solcelleforening er formand Flemming V. Kristensen enig med Troels Blicher Danielsen.
- Flere solceller på tagene vil sætte tempoet op i produktionen af den grønne strøm, som vi har så hårdt brug for - allerede nu. Men det kræver politisk vilje, vi skal have ryddet op i regel-virvaret, sagsbehandlingstiden skal ned og tariffer skal til eftersyn. Og så skal vi tænke nyt. Solcellestrøm fra tage skal være noget, vi deler mellem os, og noget der skaber større engagement, så vi som samfund i endnu højere grad vinder på at solen skinner. Vi skal gøre det lettere og enklere for alle at få solceller på taget, for eksempel ved at åbne op for muligheden for at udleje sit tagareal og gøre leasing muligt, siger Flemming V. Kristensen, formand for Solcelleforeningen.
10 forslag til løsninger
- Sæt konkrete mål i den nationale solcellestrategi: Regeringen skal fremlægge en samlet strategi for solceller i løbet 2022. Her er det vigtigt, at solceller på bygninger bliver tænkt med på lige fod med andre anlægstyper, og at der bliver opstillet konkrete målsætninger for udbygningen.
- Ryd op i regel-virvaret: Reglerne omkring selv mindre solcelleanlæg er i dag så komplicerede, at de får virksomheder til at give op på forhånd. Det skal være meget lettere og enkelt at komme i gang. Solenergi skal være noget, vi deler. De regler, der forhindrer eller gør det mere besværligt at dele strøm med naboen, med andre virksomheder eller inden for kommunens ejendomme skal fjernes.
- Solenergi skal være noget, vi deler: De regler, der forhindrer eller gør det mere besværligt at dele strøm med naboen, med andre virksomheder eller inden for kommunens ejendomme skal fjernes.
- Sol skal kunne betale sig for kommuner og regioner: Kommuner og regioner skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker eget forbrug. Samtidig skal energien kunne anvendes i andre kommunale ejendomme end dén, hvor solcelleanlægget er opsat uden afgiftsmæssige konsekvenser.
- Gør det enklere at finansiere solcelleanlæg.: Tredjepart skal kunne leje tagarealer til opsætning og drift af solcelleanlæg som anlæg på lejet grund. Det vil gøre finansieringen af taganlæggene nemmere, hvis tredjeparter kan investere i et anlæg uden at skulle have noget med selve bygningen at gøre
- Etablér et rådgivende videncenter: Bygningsejere ved for lidt om, hvordan de bedst udnytter solens potentiale for energiproduktionen og installation af taganlæg kan accelereres når virksomheder og kommuner får let adgang til rådgivning omkring etablering af taganlæg.
- Netselskaberne skal aktivt fremme solceller: Netselskaberne er vigtige samarbejdspartnere og sidder med nøglen, når der skal etableres solcelleanlæg. Derfor skal de arbejde for udbygningen og måles på, hvor mange GW de bidrager til at få installeret i løbet af et år.
- Gennemskuelige priser: Afgiftssystemet er blevet så kompliceret, at det er vanskeligt at gennemskue, hvad en megawatt egentlig koster, afhængig af hvilken type anlæg, man vælger. Derfor må vi have udviklet en særlig beregner med transparente forudsætninger.
- Gentænk betalingsdesign for solceller på bygninger: Der er i dag en grundlæggende ubalance i den måde, vores afgiftssystem på området er skruet sammen på. Det tager ikke udgangspunkt i det, der burde være målet, nemlig hvordan vi kan få så meget grøn energi så hurtigt som muligt. Derfor må vi til tegnebordet en gang til.
- Sagsbehandlingen skal speedes op: Hos mange netselskaber tager det alt for lang tid at få godkendt og tilsluttet solcelleanlæg. Det skal der gøres noget ved.
KIlde: Tekniq Arbejdsgiverne
