23948sdkhjf

Energistartup fortsætter væksten og er nomineret til entrepreneur-pris

Startupfirmaet Navitas Wind i Hedensted er for andet år i træk nomineret i EY Entrepreneur Of The Years’s startup-kategori i region Syd- og Sønderjylland.

Firmaets administrerende direktør, Kuno Jacobsen, siger til Viborg Stifts Folkeblad, at han og medstifteren Martin Jacobsen sidste år fik et tip om, at hvis de fortsatte væksten, ville de også blive nomineret i år.

Og siden Navitas Wind blev stiftet i 2019, har de sammen formået at løfte firmaets bundlinje fra et resultat på lige knap 4000 kroner før skat i det første aflagte regnskab til over fire millioner kroner før skat ved det regnskab, der udkommer senere i år.

- Så vi blev ikke ligefrem overraskede over, at vi var nomineret igen. Men det er et stærkt felt, vi er havnet i, og vi ser det som en anerkendelse fra øverste skuffe at være blandt finalisterne. Det er vildt, siger Kuno Jacobsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Navitas Wind er en global servicevirksomhed, som primært påtager sig arbejdsopgaver indenfor vind- og energisektoren.

På vindområdet arbejder firmaet blandt andet med transport, installering, montering, kvalitetssikring og levetidsforlængelse af vindmøller.

Og på solområdet arbejder Navitas Wind primært med kvalitetssikring af solcelleparker. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 55 ansatte.

Originalartikel: https://viborg-folkeblad.dk/artikel/martin-og-kuno-har-skabt-den-arbejdsplads-de-selv-manglede-her-er-ingen-et-nummer-i-r%C3%A6kken

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344